Overblik Personligt

Taknemlighed

Så blev det allerede søndag igen. Hu hej, hvor er ugen dog gået stærkt! Denne uge har været min anden på mit nye praktiksted, og jeg føler allerede, at jeg har lært en del. Det forklarer muligvis, hvorfor, jeg føler, ugen bare et fløjet afsted. Og dette er kun begyndelsen; det bliver spændende at se, hvordan det bliver efter et par måneder. Men hvis det fortsætter sådan her, kan det kun blive godt.

Men, hvad har jeg været ekstra taknemlig for i denne uge?

At min søster kom forbi i dag, og jeg lavede frokost til os begge (og til lille Blip-Blop i hendes mave!). Det var dejligt med noget søster-kvalitetstid!

Alle de grønne planter i mit værelse.

Et videopkald med en af mine tætteste veninder, som lige nu befinder sig i Caribien. Det heldige asen lever livet på en sejlbåd, men jeg synes nu også, at hun har fortjent det 🙂

Hvordan en kaffeaftale med min ven i går forvandlede sig til gin&tonics, snacks og snakke om bøger og musik med ham og hans kæreste. Jeg elsker spontanitet!

At den britiske avis, The Guardian, har sat sig for at sætte fokus på, hvor sørgeligt mange miljøaktivister, der bliver dræbt hvert år. Vandana Shiva, den indiske kvinde, som selv er aktivist, fortæller i dokumentaren Demain, hvordan man bør modarbejde dem, som modarbejder Gaias Love, dvs. Jordens Love. Desværre er der nogle forfærdelige mennesker, som ikke er lige så enige. På trods af de sørgelige vilkår, er jeg taknemlig for, at The Guardian vil sætte fokus på det. Dette er, hvad avisen skriver på sin hjemmeside: “This year, in collaboration with Global Witness, the Guardian will attempt to record all of the deaths of people who are killed while defending their land, forests, rivers or wildlife.”

Mine nye kollegaer!

At det er muligt at cykle, hvor end man skal hen i København!

At det er blevet mere normalt at tale om meditation, samt at sige at man selv gør det.

At jeg i denne uge har fået dyrket 20 minutters yoga seks ud af syv morgener. Det er en vidunderlig måde at starte dagen på – især når man skal tilbringe den bøjet over en computer!

At jeg bor to minutters gang fra en grøn park.

At min veninde havde fået gratis billetter til en teaterforestilling, og blandt andre inviterede mig med!

Og nu til den sjove: En sjælden sommerfugleart er blevet set yngle i Skotland for første gang i 130 år! Med alle de nyheder om døende insekter og tab i biodiversitet, synes jeg, at den skulle med, som noget jeg er taknemlig for i denne uge.

0 comments on “Taknemlighed

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: