Personligt

#43 taknemlighed

En ny uge er gået, som har budt på efterårsferie fra studiet. Min veninde kom fra Danmark, og vi rejste lidt rundt i Frankrig sammen. Det blev til både Paris i nogle dage og Loiredalen, som længe har stået på min liste. Et semester i Frankrig var en god mulighed for endelig at tage derned, men Loiredalen er ikke et sted, man oplever på bare tre dage. Så en gang skal jeg helt sikkert tilbage! Måske har jeg endda penge til at kunne bo et af de mange, mange slotte næste gang?!


Så, hvad har jeg været taknemlig for i denne uge?

Min veninde og jeg havde de skønneste seks dage sammen. Hun er den person, der kan få mig til at grine mest, så dagene har været fyldt med latter. Desuden er hun lige så spirituelt interesseret som mig, og det kom der mange spændende snakke ud af.

Couchsurfing! Det er bare en vildt god måde at rejse på. Jeg har tidligere Couchsurfet i både Schweiz og Texas, og det har alle gange givet unikke, autentiske oplevelser, som man ikke havde fået ved at bo på et hostel eller i en Airbnb.

De mest livsglade to musikere optrådte foran Sacre Coeur i Montmatre søndag eftermiddag. De opfordrede folk til at synge med, og det var en fest! På billedet havde de inviteret en kvinde til at synge og danse med til klassikeren Stand By Me.

IMG_7597

Vin er simpelthen så billigt i Frankrig. Jeg er sikker på, at det ikke kommer som den største overraskelse for nogen. Men jeg glæder mig over det, hver gang jeg køber et glas eller en flaske.

I denne uge fik jeg endelig besøgt et slot, som jeg har villet se i en del år. Nemlig det eventyrlige Chenonceau i Loiredalen. Selvom mine forventninger var tårnhøje, skuffede det absolut ikke.

IMG_7663

Skovene omkring Chenonceau kunne man heller ikke kimse ad. Der var utroligt roligt og smukt. Hvis man derudover er til snak om energier, kan jeg oplyse, at energien omkring slottet var helt speciel. Vi havde slet ikke engang lyst til at forlade stedet igen!

IMG_7661

Paris’ gader underlagt en efterårståge tidligt om morgenen.

Piletræer. Der er noget magisk over at stå inde under deres hætter af grene. Måske forbinder jeg dem også bare med bedstemor Piletræ i Pocahontas, men er der ikke noget om snakken?

Vandpytter. Jeg elsker at gå en tur, efter det har regnet og kigge ned i vandpytter på vejen, hvis der er træer rundt om. Det er, som om, det er en anden verden, man ser ned i, fordi man kun ser det tågede vand og trækronerne.

Af flere forskellige grunde er nærmest alle mine klasser aflyst i næste uge. Det betyder mere tid til at skrive og nyde livet! Samt måske (…) komme lidt foran med lektierne.

 

 

0 comments on “#43 taknemlighed

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: